Vi tilbyder

Trænger din eksisterende løsning til et løft, eller har du brug for en helt ny hjemmeside eller intranet? Vi mestrer hele processen og binder os gerne til dit projekt/din virksomhed som fast samarbejdspartner. Har du en specifik opgave eller en afgrænset del af processen, som du ønsker hjælp til, sætter vi os ind i din udfordring og slipper først, når vi er i mål med det aftalte.

Vi løser dine webopgaver (helt/delvist efter dit ønske) på følgende områder:

Hosting

Når vi drifter din hjemmeside, kan du trygt overlade sikkerhedsopdateringer, korrekt konfiguration, backup, forlængelse af aftaler og serverovervågning til os. Vi gennemgår din hjemmeside og vurderer, hvor vi kan performance optimere, hvilket vil sige, at vi kigger på hvordan din hjemmeside kan gøres hurtigere og dermed sikre en mere optimal oplevelse for brugeren.

Open source teknologier – TYPO3 og WordPress

logo_typo3logo_wordpress

Forskellige løsninger til forskellige formål. Vi vil aldrig sælge dig en lastbil, hvis du har brug for en stationcar. Vi arbejder primært med TYPO3 og WordPress, begge kodet i PHP, når vi udvikler hjemmesider. Det handler nemlig om, hvilket formål vi forsøger at understøtte. Derfor bruger vi tid på at sætte os ind i, hvilken løsning DU har brug for. Måske en datatung hjemmeside med mange applikationer, en stor webshop, eller et “udstillingsvindue” som præsenterer dig og dine ydelser bedst muligt.
Open source fordelene er mange: stort netværk af virksomheder og frivillige ildsjæle der konstant optimerer og videreudvikler, reducerede licensomkostninger og leverandøruafhængighed står blandt andet højt på listen og er med til at sikre fremtiden indenfor open source, som vi støtter 100%.

Design

Vi samarbejder med dygtige designere, som gerne kommer med et oplæg til et nyt eller forbedret design udfra dine idéer/tanker. Det kan også være at dine ønsker og behov kan imødekommes med et af de mange færdige designs, som kan købes over nettet. Her kan vi vejlede dig i, hvorvidt det valgte design lever op til de tekniske krav du har til din hjemmeside. Endelig er der den mulighed at du eller dit designbureau allerede sidder med den perfekte løsning og “kun” mangler teknikken, for at gå i luften. Her har vi stor erfaring i, at samarbejde med nye ansigter og få teknik og design til at spille sammen på højeste niveau.

Webshop

Kvalitetsløsninger til din E-handel. Det skal være nemt for brugeren at navigere rundt og det skal være nemt for dig og/eller dine medarbejdere at vedligeholde shopsystemet. Vi har også fokus på e-handelsanalyser og krydssalg af relaterede produkter, så du får de bedste forudsætninger for at øge din omsætning via dit netbutik.

Applikationer

Vi har erfaring med mange typer af applikationer, som for eksempel track & trace, lagerstyring, bookingsystemer og integration mellem systemer.

Nyhedsbrev

Vi forstår at løse de komplekse problemstillinger, der kan være ved, at få dit nyhedsbrev til at se ens ud i de mange forskellige mailklienter. Vi kan hjælpe dig med at sætte skabeloner og specifikke kampagner op.

Redaktørarbejde

Det er vigtigt at holde din hjemmeside/dit intranet aktuelt, opdateret og levende, således at dine brugere vender tilbage og opfatter dine sider som seriøse og relevante. Forældede nyheder, uaktuelle datoer og andet støj på dine sider sender et kedeligt signal til dine brugere. Har du brug for sparring omkring indhold, hjælp til tekster og billeder eller brug for en dedikeret webredaktør på freelance basis, så hjælper vi gerne til.

SEO – Søgemaskineoptimering

vi tilbyder_googlesoeg_seo

En god placering i Google, når dine kunder er på udkig efter varer og ydelser, kommer du ikke sovende til. SEO er hårdt, analytisk arbejde der kræver løbende tilpasning af indholdet på dine sider samt af de søgeord, der gemmer sig i den underliggende kode. Mindst lige så relevant er det, hvordan din hjemmeside tager sig ud i søgningen, når den så er blevet fundet. Det kan vi også hjælpe dig med at tage styringen over. Overlad din søgemaskineoptimering til os og lad os analysere på, hvordan du får flere kunder i mål med indkøbskurven, til at gribe telefonen og booke dine ydelser eller simpelthen blot til at finde DIG fremfor din konkurrent, når de søger på Google.

Support

Vi slipper dig ikke nødvendigvis, så snart din nye hjemmeside er klar til at gå i luften. Hvis du eller dine medarbejdere har brug for oplæring i jeres nye CMS-system, så skræddersyer vi gerne en uddannelse, som dækker netop jeres behov. Der kan også efterfølgende opstå tilrettelser, spørgsmål omkring funktionaliteter og lignende. Så sidder vi klar med hjælp og rådgivning.

Vedligeholdelse/sikkerhed

Vi tilbyder dig et overvågningsabonnement, som minimerer de risisci der er forbundet med at drive en hjemmeside. Det indeholder blandt andet versions- og funktionsopdateringer og overvågning af sikkerhedshuller i tilføjede moduler.